Social science methodology
...nterviews er semistrukturerede og vil blive analyseret på basis af grounded theory. Det følgende giver i kronologisk orden nærmere beskrivelser af de metodiske valg. Udvælgelse af interviewpersoner Af ressourcehensyn må antallet af interviewpersoner begrænses til 12, selvom man ideelt set burde udføre så mange interviews, at man når ”mætningspunktet”, dvs. når ”yderligere interviews ikke tilføjer ret meget ny viden” (Kvale 1994: 108-109). Man kan dog ikke umiddelbart identificere dette punkt, og antallet 12 er ikke ualmindeligt i en kvalitativ undersøgelse (jf Kvale, der anfører, at et antal interviewpersoner indenfor intervallet 15 ± 10 er normalt forekommende (ibid)). De 12 interviewpersoner vælges ud fra kriterierne studieretning, studieerfaring og køn. De to første kriterier er nødvendige for at teste undersøgelsens hypoteser; det sidste tages med for at modvirke, at særlige omstændigheder for de forskellige køn slår igennem i resultaterne . Disse udvælgelseskriterier operationaliseres således, at der udvælges 3 interviewpersoner på henholdsvis det samfundsvidenskabelige, det naturvidenskabelige, det humanistiske og det sundhedsvidenskabelige fakultet. Halvdelen af personerne findes på kandidatdelen, halvdelen på bachelordelen af deres studium. Det kræves, at der indenfor hvert fakultet er mindst en person på hver studiedel og indenfor hvert køn samt, at der summeret er tale om halvt af hver. Derudover kræves, at hver eneste af de 12 er indskrevet på forskellige studier. Endelig udelukkes personlige bekendtskaber fra udvælgelse, da et sådant forhold potentielt kan hæmme åbenheden i interviewsituationen. I praksis findes interviewpersonerne ved, at bekendte studerende udpeger og kontakter personer, der opfylder ovenstående kriterier. Denne metode forhindrer selvudvælgelse, der kan betyde, at man fortrinsvis får fat i en bestemt type studerende . I tilgift er den enkel og kræver få ressourcer. Man kunne have foretaget udvælgelsen på mere end én måde. Imidlertid giver ovenstående kriterier en heterogenitet i undersøgelsen, der kan forventes at give en forståelse af det undersøgte fænomen for universitetsstuderende som helhed. Dog med forbehold for, at det ikke kan sige noget om, hvorvidt de samme forhold er gældende på andre universiteter eller for den sags skyld at interviewpersonernes perceptioner fakisk er typiske for studerende (”key informant bias”, Maxwell 1996: 73). Men derudover tilfredsstiller udvælgelse muligheden for at lave de ønskede sammenligninger (jf. ibid 71-72). Interviewguide Interviewguiden udarbejdes som en semi-struktureret spørgenøgle (se bilag A) på baggrund af de opstillede forskningsspørgsmål og med undersøgelsens formål in mente. Det semistrukturerede design er udtryk for et kompromis mellem hensynet til at sikre sammenlignelige interviews (hvilket fordrer gennemgående struktur) og det, at sikre intern validitet og kontekstforståelse (hvilket fordrer frihed til at forfølge spor og ideer i de enkelte interviews) (jf. ibid: 64). Guiden er kun bindende i den forstand, at de enkelte temaer skal dækkes ind; dvs. at spørgsmålene som udgangspunkt er forslag, og at de kan tages i den rækkefølge, der falder bedst for i interviewsituationen. Selve formuleringen afspejler et ønske om at få narrativer og eksempler på situationer hellere end færdige konklusioner og meninger, idet disse, i henhold til teorier om kvalitative metoder, rummer bedre informationer om personers måde at tilskrive fænomener mening på (Jensen 1993:115). Pilotinterview Inden de egentlige interviews afvikles, afprøves interviewguiden i et pilotinterview. Dette sker for at sikre, at guiden faktisk undersøger det tilsigtede (jf. Maxwell 1996: 75), for at udbygge forforståelsen af undersøgelsestemaet og for at give den forholdsvis utrænede interviewer en smule erfaring. På længere sigt er dette afgørende for undersøgelsens validitet. Afvikling af interviews De 12 interviews afvikles, såfremt de studerende samtykker, i deres egne hjem. Dette giver den fordel, at interviewpersonen formentlig er mere afslappet og tilpas end i fremmede omgivelser. Desuden giver det mulighed for at samle andre indtryk af deres liv. Alternativt må dette foregå på universitetet i et tomt undervisningslokale. Interviewene optages på bånd med henblik på at styrke interviewerens koncentration om det indholdsmæssige (Kvale 1994: 161), og for at få et omfattende og ret nøjagtigt materiale at basere den endelige analyse på. Efterfølgende transkriberes båndene af medhjælpere på undersøgelsen efter forud aftalte standarder, med henblik på størst mulig homogenitet i transskriptionen. Dette resulterer ulykkeligvis i, at information båret af tonefald og gestikuleren mv. let går tabt. Tilmed er transskriptionen i høj grad fortolkende, hvorfor den kan være problematisk at analysere validt ud fra (ibid: 163-169). For delvis at opveje disse ulemper, skrives der umiddelbart efter hvert enkelt interview et memo om de generelle indtryk og særlige omstændigheder ved interviewet til senere brug i forbindelse med analyse (”stimulating analytic insight” , Maxwell 1996:78) og validitetsovervejelser (jf. Jensen 1993:116). Desuden foretages alle interviews af den samme interviewer, der også senere forestår analysedelen. Interviewpersonerne garanteres, at deres oplysninger behandles med diskretion; at de efter ønske kan få en udskrift, når båndene er transskriberede; samt at der indhentes særlig tilladelse fra dem i de tilfælde, hvor det ønskes at anvende citater i den endelige rapportering. Undersøgelsens formål skitseres i hovedtræk, og de oplyses om, at de til enhver tid kan fortryde, og trække sig ud af projektet. Således søges, hvad Kvale kalder informeret samtykke, og dermed en etisk behandling af datamaterialet (Kvale 1994: 118-121). Disse aftaler indgås under den indledende briefing og den afsluttende debriefing, altså før og efter båndoptageren er tændt og slukket (se i øvrigt bilag A). For at verificere fortolkninger stilles der opfølgende spørgsmål under interviewet, hermed lettes senere validering (Kvale 1994:107). Analyse Analysen foregår i tre faser: § Kategorisering; Med udgangspunkt i grounded theory (jf. Strauss 1994) kodes interviewmaterialet. Ved nøje gennemlæsning af 2-3 interviews foretages indledningsvis en åben kodning, hvor der lægges mærke til beskrivelser af omstændigheder, interaktion, strategisk handlen, kausal-relationer og anvendelse af in vivo-koder mm. Ud fra de kategorier materialet således giver anledning til at opstille, samt kategorier interviewguide, memoer og forforståelse lægger op til, foretages en mere fokuseret kodning af alle interviews i programmet M98 . Således struktureres analysen, der skabes dimensioner, ud fra hvilke interviewpersonerne kan sammenlignes, og der skabes et overblik over materialet (jf. Kvale 1994: 197-198 og Maxwell 1996: 78-79). § Kondensering; for at bevare sammenhængen i hvert enkelt interview udarbejdes korte case-sammenfatninger, hvor essensen uddrages (jf. Jensen: 1993: 121). § Den endelige analyse og fortolkning af materialet foretages, og der søges opstillet en teori om det undersøgte fænomen, samt konkluderet på undersøgelsens hypoteser. Validitet At sikre datamaterialets og undersøgelsens validitet har gennem alle metodiske valg været et af de primære hensyn, og har således været berørt i det ovenstående. Yderligere validitetsovervejelser må også gøres løbende i dataindsamlings- og analyse-processen (jf. Kvale om validitet som håndværksmæssig kvalitet (Kvale 1994: 236-239)). Alligevel vi...